Web Analytics

v/Maiken Hejnfelt

atelier, galleri og værksted

Jeg udstiller malerier i virksomheder over hele landet, og åbner desuden gerne mit atelier og galleri for besøg.
Jeg kommer med mindst 20 malerier af varierende størrelse og pris, så der altid er noget at vælge imellem indenfor virksomhedens eller kunstforeningens budget.

Der kan laves aftale om udstilling i en måned eller mere, og der medfølger altid en værk- og prisliste samt brochurer til omdeling. Jeg leverer og afhenter selv malerierne, og forestår gerne selv ophængningen med mindre andet er aftalt.
Alle malerier bør hænge i hele udstillingsperioden, selv om der er køb undervejs.

Udstillingsstedet er ansvarlig for at forsikre de udstillede værker, og er erstatningspligtig i tilfælde af beskadigede værker, som følge af brand, indbrud eller lign.
Udstillingsstedet forpligter sig til et køb på et på forhånd aftalt minimumsbeløb.

TRÆK KUNST FRA I SKAT
NU KAN KØB AF KUNST TRÆKKES FRA I SKAT  - NYE OG FORBEDREDE FRADRAGSREGLER FOR VIRKSOMHEDER.
Regeringen har indført nye regler, der forbedrer virksomheders mulighed for at afskrive køb af kunst. Reglerne betyder, at det nu er mere attraktivt for virksomheder at købe kunstværker. Køber en virksomhed f.eks. et maleri til 100.000 kr. af en kunstner, kan virksomheden årligt afskrive 25 pct. af værdien, ligesom hvis der var tale om ethvert andet driftsmiddel. De nye afskrivningsregler styrker erhvervslivets muligheder for at engagere sig i kulturlivet og bruge kunsten i virksomhedens dagligdag.

FLERE FORDELE FOR DIN VIRKSOMHED
Fradragsreglerne giver din virksomhed en række fordele og muligheder. I kan f.eks.:
• Udsmykke virksomhedens lokaler og bygninger med kvalitetskunst – det giver noget smukt at kigge på og forbedrer arbejdsmiljøet.
• Engagere medarbejderne i udsmykning af lokaler og indkøb af kunstværker.
• Støtte en lokal kunstner.
• Støtte en særlig kunstart. Derudover kan kvalitetskunst være en god investering.

HVAD SIGER REGLERNE?
Afskrivningsreglerne gælder for:
• Kunstværker, der hænges op eller opstilles i virksomhedens lokaler.
• Kunstnerisk udsmykning, der udføres som en del af bygningen eller de nærmeste omgivelser.

Kunstværker, der hænges op i virksomhedens lokaler, kan afskrives med 25 pct. om året. Hvis købesummen er på 11.300 kr. eller mindre, kan virksomheden trække hele beløbet fra i det år, kunstværket bliver købt. 

Kunstnerisk udsmykning, som udføres som en del af virksomhedens bygninger eller de nærmeste omgivelser, kan afskrives efter samme regler som afskrivning af bygninger – med 5 pct. om året.

HVAD MÅ MAN KØBE, OG AF HVEM?
Kunstværket skal være et originalt billedkunstnerisk værk. Det vil sige et maleri, en skulptur, fotografisk kunst, installationskunst eller lignende. Det kan også være grafiske værker, men de skal så være fremstillet i begrænsede oplag, være nummererede og signeret af kunstneren. Kunstværket skal være førstegangskøb og skal købes direkte af kunstneren eller et galleri, der har kunstværket i kommission.
Retten til at afskrive på køb af kunst kan ikke bruges, hvis virksomheden køber kunstværket af en kunstner, som er i familie med eller på anden måde nærtstående til virksomhedens ejer.

MERE INFORMATION
Kontakt jeres revisor, hvis I vil vide mere om afskrivningsreglerne for køb af kunst. Find flere brochurer om nye skattefordele på kulturområdet på www.kum.dk. Læs evt. lovteksten i lov nr. 1389 af 20. december 2004

Det sker...

Klik og se lidt af det nyeste fra atelier1.dk



Bølgeskitse 30 x 40 cm Indrammet i passepartout Akryl på papir 400 g



Bygevejr 50 x 100 cm Akryl



Bølger i Blæst 80 x 80 cm Olie



Natur Abstraktion 40x50 cm Akvarel



Natur Abstraktion 30x40 cm 300 g Akvarel



Færø Abstraktion 30x40 cm 300 g Akvarel




Kontakt

Send mig en mail

maiken@hejnfelt.dk




+45 2616 7573


Gå til Google Maps

Fjordparken 32, 3600 Frederikssund, Danmark




Ons - fre kl. 15-18

Weekend kl. 12-16

eller efter aftale.


Følg mig også på:


       



Copyright © 2021. All Rights Reserved.